Grusomt Høstnat-Rien knuger,
rusker i afkældig' Stammer,
Veiret til sig Brynde suger,
river Bind fra gamle Skrammer.
Brudt igjennem Stormen isner,
Bud fra Ungdoms haarde Stier,
Blommer blomstrer, Blommer visner,
Høstens Gru staar gold og tier.
Flænger jeg et Saar forrevent,
ser jeg Blodstrømmen hist rinde,
Graven ligge græstør trevent,
Jernkors ruste gammelt Minde.
Trolddoms Skoge, Slagmarks Tummel,
krøg jer nu, I Kjæmpegubber,
ak, min Fod den snubler, stuper,
over hedengangne Stubber.
Ja, gule Høst mig stedse fulgte,
Regnveirs Slud og mørke Tanker,
saa jeg da kun det Fordulgte,
Usseldommens nøgne Ranker?
Vinde hviner nu og piber,
tager Ryk i vældig' Stammer
hen i Veiret hvide Striber
river Bind fra gamle Skrammer.