Pyntet er min baad med vimpel og med flag,
og seile skal jeg ud alt imorgen den dag:
Jeg reiser for at finde mit hjertes ven,
og naar mit seil forsvinder – I ser mig ei igjen.
Kursen den skal staa til den yderste ø –
min baad skal trodse storm og brænding over sjø.
Indunder øen voven skal natten saa lang
i havdøn synge for os en deilig brudesang.
Finder jeg ham ei paa den yderste ø,
da lar jeg baaden drive, paa dybet vil jeg dø,
saa slumrer jeg en kveld under sjøgræs og tang,
og havet ruller over med sin evige sang.