Det var saadan fager en kveld
med solfald paa tinder og fjeld
jeg lagde mig ned
ved fjeldbækkens bred,
og sødt ved dens rislen jeg blunded
– i drømme imod dig jeg stunded.
Vi mødtes og skiltes igjen,
og aarene stille gled hen.
Som legende skjæmt,
vi trodde det glemt
– men minderne kommer tilbage
og hvisker om hensvundne dage.
Jeg ved ei, om længsel du bar
til mig over tinder og skar.
Kun dette jeg ved:
jeg fandt ikke sted,
hvor jeg for en stund kunde glemme
de møder i dalen derhjemme.