Sov rolig, du, som under græsset hviler
foruden drømme gravens søvn i fred;
thi himlens solglans over tuen smiler,
og du har glemt, hvad du i livet led.
Sov rolig du, som bølgen ruller over,
paa havets bund ei hvisker livets savn;
der mellem tang og siv saa trygt du sover,
om nattens vover ei har lært dit navn.
Sov rolig du, som verden rent forglemte,
da mulden dækked kisten din en kveld.
Om til din pris ei skald sin harpe stemte,
du sover rolig der alligevel.
l tause grav er ro og fred for alle,
der ulmer aldrig had og kjærlighed.
Der glemmes hevn, naar dødens porte falde
for dagen i, til nattens dybe fred.
Men livet ruller over som en bølge
og dukker saa i gravens stilhed ned.
Og slægt paa slægt hinanden derned følge
til evighedens lange, tause fred.