Det sidste farvel

Det sidste farvel klinger som høstens tunge vinde, som gravsangstoner inde i sjælen ringer.

Det sidste haandtryk klemmer og sig om sindet knuger; det stiger og det stemmer som fossefaldet suger.

Det sidste farvels toner som suk fra havet stiger og saart i natten skriger med mørke voner –

Det sidste farvels taarer saa vemodstunge rinder; de brænder og de saarer i alt, som siden minder.