Skip to content
1871–1933

Valborgsnat paa havet

Vilhelm Krag

Det er nat paa vide vande langt fra lande, langt fra lande. Valborgsnat saa lys og skjær. Lavt mod nattehimlens rande

ryger dagens røde brande, og om verden fjernt og nær tindrer tusen stjerners hær. Nat henover vide vande.

Og det hulker i mit sind og fra havet saart det sukker. Nattens store sorte vemod tæt om mig sit mørke lukker.

Og snart klagende, snart ømme toner frem i dunkle strømme alle lange dages længsel, alle lyse nætters drømme.

At du dog har kunnet glemme ‒ rive majens sang af sinde. At du dog har kunnet skjænde alle lyse nætters minde.

Du, som havde livets skjære vemodshvide timer prøvet. Du, hvis øine kunde skinne saa forunderlig bedrøvet.

Og nu sprætter atter løvet langt herfra i lyse lunde. Og jeg stirrer ud i natten: At du kunde! At du kunde!

Men i denne dybe nat udpaa havets vidder vilde stiger frem dit lyse hoved tungsindsbøiet, drømmestille.

Men det er ei nu som før: Mangen tungsom dag er runden, vegt og taaresløvt er blikket og et stivnet skrig om munden.

Du stirrer i taushed paa mig og taarerne glimter i øiet. Din kind er saa hvid og alvorlig, dit hoved saa blegt og bøiet.

“Jeg elsked dig, kjære, kjære, høit over alt paa jord.” Du ryster dit blege hoved uden et klagende ord.

“Du var mine drømmes dronning, du var al min længsel og lyst.” Da hulker du tungt og længe med hovedet skjult mod mit bryst.

Og jeg ser dig ind i øiet, ‒ dette store, trætte øie, ‒ og din hvide barnepande, den uskyldige, den høie.

Og jeg ser de unge læber bæve i en kvalfuld kvide. Og jeg ser de trætte øine, hvor de længes, hvor de lide!

Læn dit hoved ind til mit, lad de lyse drømme falde. Verden er saa jammerfuld, du og jeg og alle, alle!

Og nu sukker nattens vind og det hulker i mit sind. Alle blege stjerner skinner, og de vaagner alle minder.

Det er nat paa vide vande langt fra lande, langt fra lande, over verden, fjernt og nær. Og med haanden mod min pande

stirrer jeg mod havets rande, mindes atter kjendte strande og min vaartid fin og skjær, hende, som jeg havde kjær ‒

Valborgsnat paa vide vande.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
Valborgsnat paa havet · Vilhelm Krag · Poetry Cove