Der staar et ur paa min konsol,
et ganske fattigt, simpelt ur.
Ingen det hører ved dag.
Men hver en nat, ja hver en nat,
jeg hører dets sære, ensformige ord.
Og inde fra mørkets gaade
blir stemmen saa skræmmende stor –:
“Der er en som kommer – hør!
snigende indad din dør.
Pas dig, pas dig, borti krogen
staar der nogen, staar der nogen!”