Farvel, farvel, min hjærtens ven,
følg mig til bryggen hen.
Ligkisten min den skal du sjå,
med flag og vimpel på.
Dybt i det falske verdenshav
jeg kanske får min grav.
Men kommer jeg engang igjen,
og er du da min ven,
Ja, har du været tro mod mig,
da vil jeg give dig
et skrin, hvis mage du ei så,
med små konkyljer på.
Og jeg vil give dig en gul
oplært kanarjefugl,
og hovedvand det skal du ha
alt ifra Florida.
Og så en hund af postelin
alt til kommoden din.
Og hvergang som du ser på den,
du mindes må din ven.
Men har du fåt en anden kjær,
når hjem jeg kommer her:
i sjøen kaster jeg dit skrin
og hunden af postlin.
Og jeg vil i ligkisten gå
med flag og vimpel på,
og i det falske verdenshav
jeg finde vil min grav.