Der synker dis, drypper dug over gammelkjendte steder,
over trær, over busker.
Jeg husker en nat, en sommernat som nu – –
Aa ja – hvor jeg husker!
Graves ned i jorden – skrige mig tildøde,
det var, hvad jeg vilde.
Aa Gud – hin grønne sommernat med tordnende himmel – !
Og nu er alt saa stille.
Ja, nu er alt saa stille, og stille selv jeg gaar
over vei, over marker, over gammelkjendte steder.
Jeg puster ud og stanser. Og dybt i mit hjerte
er der noget, som græder.