En dag med blomster! En dag med sol!
En dag med latter og sang i sindet,
en dag med tindrende glans i luften,
en dag, da verden imod dig smiler,
en maiblank dag!
Sid ikke der og hæng i en krog
indpaa dit mørke kammer.
Løft dit hoved og kast din bog
og se, hvordan solen flammer.
Igaarkveld lærken i lunden sang,
idag ranunkelens knopper sprang,
nu staar de med gulddun og skinner.
Ja, fanden i Schweigaard og Christen Kvint;
idag lar vi lovene sove.
I hylden med dem og det lidt gesvindt
og ud over vei og vove!
Du maatte da være en vældig kujon,
ifald du trasked paa manuduktion
en saa rent vidunderlig morgen.
Nei! lad os saa hellere stikke af
og rømme fra hele greien ‒ ‒
Tænk dig idag paa det rullende hav ‒
hei gut ‒ det var brede veien!
Staa der i sol paa det høie dæk
og seile fra kjævlet og vrøvlet væk
og stævne mod lyse lande.
Ja, kom saa med mig! I verden ud
med al dens jubel og al dens jammer,
i sørgekutte, i glædesskrud,
i havdønshøitid, i solskinsflammer.
Jeg stryger sorgen fra panden væk.
Min sang er oppe! Og høit paa dæk
jeg sidder i sol og synger.