Som et lidet, fint krystalglas
fyldt med en essens – saa kostbar,
at hver draabe som en lue
gjennem alle nerver brænder:
slig skal poesien være.
Tusen liljeord maa presses
tusen bittre valmu-tanker
for at faa den ene, lille
linje, der vil dufte evig.
Og naar disse enkle draaber
dryppes linje efter linje
ned i rythmernes krystalglas:
se, da drikker jeg med vellyst
disse strofer, der som luer
ind i sjælen sig vil brænde.