Skip to content
1871–1933

På bryggen kl. 1/2 3 om morgenen

Vilhelm Krag

Og Simon Skjærra og Petter Nasken de venter sammen på østerbåden. Og det er gråkoldt, og begge fryser, og Simon Skjærra er mest på gråden.

Så siger Petter: “Å tænk, du Simon, hvis Hamreheia var vørterkage, og Østerfjorden var skjære kaffe, å, jammen da fik vi fine dage.”

“Å jaggu sa jeg det”, siger Simon, “den vørterkagen blev hård at æde. Jeg ønsker bare en gammel trøie i slig forargelig blæst og væde.”

“Tænk,” siger Petter, “hvis kirketårnet var en cigar efter kaffen. Ak du! Og hvis de oppe på reberbanen spandt ikke andet end skråtobak, du!

Og hvis hver gadesten var en kavring, og sanden var udaf puddersukker. Og hvis at gaskjedlerne i byen var spunsefulde geneverkrukker.”

“Å du din tosk,” siger Simon Skjærra, “ønsk du dig guld, du, og grønne skove. Jeg ønsker bare at båden kom snart, så at jeg kunde gå hjem og sove.”

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
På bryggen kl. 1/2 3 om morgenen · Vilhelm Krag · Poetry Cove