Det er morgen, sommermorgen;
morgen over mine tanker,
morgendugg paa alle sanser
og en regnbuhimmels solpragt
straalende omkring mit sind.
Og jeg kunde ville kysse
hver en vever sommerfugl,
hver en blomst, som nikker til mig,
– alt, som møder mig i glæde,
alt, som svarer paa mit smil.
Ja, jeg elsker, elsker, elsker
hvert et spindelvæv i luften,
hvert et insekts sum om øret,
hvert et straa, som staar og pipper,
hvert et svalehvin i luften,
alt, som rødmer, alt, som lever,
just fordi det er idag,
at det straaler fryd mod min.
Og jeg kunde synke ned i
disse dybe kløverenge,
hvor det dufter ramt og varmt
sænke hodet sommerbrunet
dybt i markens hede haar, –
til jeg atter, yr af ungdom,
favned hele himlens hvælving,
der den skummer hvid af skyer, –
hele solens straalebrænding –
dagens væld af melodier –
hele, hele, hele verden –
– – –