Det var langt derude paa nattens hav
ingen lyd af liv, ingen strime af strande.
En sildig graanende uveirskvæld
ude paa de evige vande.
Kaptein, hvad var det for skrig, som skar
over hav som en rædselsklage?
“Det var kun en ensom, en veiløs fugl,
der søgte mod land tilbage.”
Hører De skibshunden nu, kaptein,
hys, kan De høre den tude?
“Det er kun noget, den tror at se
i svarte natten derude.”
Jeg synes der lyder som hulk og graad
fra havet, det dunkle vide?
“Det er bare dønningens svage sjø,
der klukker mod skibets side.”
Hvad er det, som hvisler og hviner saa sært
fra rær, og i taug og rat?
“Det er vinden, som stiger derudefra;
der kommer nok storm inat.”