Og der har vi Spanjens forjættede land,
saa høit over havet det skinner,
med skum ovor alle de takkede skjær
og sol over alle tinder.
Og udenfor driver for sagte bør
en tungtlastet fiskerskude
med store snurrige sjørøverseil
lappet med brogede klude.
Men solbrændt og taterbrun sidder ombord
i denne elendige smakke
en unggut i skinnende blaa busserul
med hatten saa stolt paa skakke.
Og pludselig fremme i skudens boug
staar han og hujer, spanjolen,
svinger sit ildrøde sjærf og ler,
saa tænderne lyser i solen.