Det er nat.
Langt paa nat.
Lampen lyser saa mat, saa mat,
brænder, brænder saa bleg, saa bleg,
som skulde den snarlig slukkes.
Portens tunge klokke ringer,
to slag,
to slag,
hør, nu lukkes porten op!
For en lyd af store vinger,
suser,
suser,
udenfor min kammerdør.
Op nu døren lydløst springer,
lydløst,
lydløst.
Men der kommer ingen ind.
Sengens forhæng langsomt svinger,
svinger,
svinger.
Døren slaaes tyst igjen.
Det er nat.
Langt paa nat.
Lampen lyser saa mat, saa mat,
brænder, brænder saa bleg, saa bleg,
som skulde den snarlig slukkes.