Saa damper vi atter afsted langs
Delhis frugtbare sletter.
Jeg sidder paa dækket og røger
opiums-cigaretter.
Dem solgte mig Kadur Muhamed,
den pragtfulde muselmand
med lang og folderig kaftan
og guld omkring turbanens rand.
Han snød mig rigtignok vældigt
og skrøned i lange baner ‒
en deilig ugudelig hedning,
en fuldblods muhamedaner!
Men naar nu Kadur Muhamed
engang i tiden er død,
vil nok profeten tilgi ham,
at han en hedning snød.
Jeg har nu forlængst forladt ham
baade hans løgn og skraal,
og skjænket ham Frydenlunds bokøl
og drukket hans fruers skaal.
Ja, Allah lade ham snyde
mange paa samme vis,
og gi' ham de skjønneste koner
og houris i paradis!