Jeg seiler ikke længer
med guld og glans og glitter,
med rig og rær helt festligt
stast op med ordbramsflitter.
Min skude fik et uveir;
da gik de alle overbord,
de fagre rim og rythmer,
de blomsterklingre ord.
– jeg ser dem langt derude
i havrandskanten svinde.
Men hvo, som i mit kjølvand ror,
han kan dem kanske finde.