Jeg havde begravet min elskov
histude ved vestens hav.
Og tidlig og silde så sad jeg hos min skat
og våged og vugged. Og så voksed der en nat
en lilje frem fra hendes grav.
Og der falder nat over vestens hav,
og det blir så stilt under himlens telt.
Da synger min sjæl, og da nynner mit blod,
da synker jeg bedøvet i andagt for din fod
og kysser dig, liljehvide jomfru!