Jeg går og leder og leder,
jeg går og græder og græder, ‒
jeg kan jo ei finde min egen grav ‒
vestenfor måne og søndenfor hav.
Og stjerner skal over den skinne . . .
Men intetsteds kan jeg den finde.
Så går jeg hen til min moder,
min gamle hellige moder.
Sa sagtelig banker jeg på med min stav, ‒
min moder ligger kun taus i sin grav.
Og stjernerne over mig skinner;
og aldrig min grav jeg finder.