I.
Kykleky, sol i sky!
Hanen Mons forlængst er oppe!
Galer glad udover vandet,
ser forundret ind mod landet.
Kykleky, sol i sky,
nu er hanen oppe!
II.
Hansen staar i skjorteærmer
glemt er alle sjøens farer!
Efter hanen Mons han hærmer
og han ler, hvergang den svarer.
Og saa gaar han hen i skyggen,
se! der slumrer rolig katten.
Og han vælter den paa ryggen,
og han sætter paa den hatten.
Men det arme tykke dyr
kan ei røre sig af stedet.
Ak, den lille fede fyr
er aldeles død af hede!
III.
Og med hele dampen oppe
og for fulde hvide seil
glider stille vi henover
Middelhavets blankblaa speil.
Luften er saa blød og fin,
sjøen er saa klar som vin.
og om rær og takkel svinger
maager sig paa hvide vinger.