O, pige, vil du høre dig en sang, mens vi ganger at spadsere os en lur, ja, en sang ifra Amerikka hvor mormonere og menskeædre bor.
Trallera, mens vi står, trallera, mens vi går, trallera, mens vi danser i det grønne. Der var en kone udi Wasjington,
hun var skjøn at skue som få. Hun var klædt i atlaskeskjole med alskens dingelinger hængte på. Dingeling, mens vi går,
dingeling, mens vi står, dingeling, mens vi danser i det grønne Den pene kone hun havde sig en mand, han var fæl og så hæsligen ud.
Og i panden havde han nogle krussediller, krusseduller som en stud. Krussedil, mens vi står, krussedul, mens vi går,
krussedulle, rulle, rum i det grønne. Og en aftenstund, da manden han kom hjem, så han noget, han nødig skulde set. Men så trak han strax sin revolver
og så skjød han dem ned på samme plet. Bomberom, mens vi står, bomberom, mens vi går, bomberom, mens vi danser i det grønne.
Og blodet det spruded på det gyldende tapet, og elskeren skreg som en gris Og da de så begge var døde, skjød manden sig selv naturligvis.
Akkamej, mens vi står, akkamej, mens vi går, akkamej, mens vi danser i det grønne. O, min pige, sig vil du have mig til mand,
skal vi knytte kjærlighedens bånd? Men o! du må altider huske på den troløse udi Wasjington. Husk på det, mens vi står,
husk på det, mens vi går, husk på det, mens vi danser i det grønne. Men hvis du siger nei, at du ikke vil mig ha, så kan du såmæn lade vær'.
For jeg ved en pige i Chikago, hun er penere end nogen pige her. Trallera, mens vi står, trallera, mens vi går,
trallera, mens vi danser i det grønne.
Cookies on Poetry Cove