Nele livet er jeg træt af,
alt er jammerlige løgne.
Den som kunde græde alt det
stygge ud af sine øine!
Eller brænde ud af sjælen
minderne med vældig flamme,
eller ‒ nei! Jeg vil kun hulke
mig tildøde med det samme!
“Bysse, bysse liden pige,
som ei ved sin arme råd.
Græd du trygt i mine arme
livets første bittre gråd.
“Luk dit tunge øielåg,
græd dig frisk og fri for smerte.
Livet kommer nok igjen
til dit unge, varme hjerte.
“Kommer som en fryd, der slår
om din sjæl med røde flammer, ‒
eller kommer som en nat
fyldt af stum, forstenet jammer.
“Når du synes, tiden glider
håbløs som en høstlig flod,
når dit øie bare stirrer,
men når hjertet græder blod.
“Bysse, bysse liden pige,
som ei ved sin arme råd.
Græd du trygt i mine arme
livets første bittre gråd.”