Korpen sidder på kirkeport
skriger så sårt mod kvæld.
Nu er det tomt, og nu er det tyst
over det vide fjeld.
Klokken ringer fra kirketårn
udover øde sletter.
På korsene rider de hekse tre
og skriger i mørke nætter.
De danser over de tuer små
og leger med dødmands ben.
Så ler de høit i den tanse kvæld
og hopper på gravenes sten.
Og korpen sidder på kirkeport,
og klokken den ringer mod kvæld.
Men ingen færdes vel længere nu
over det ødslige fjeld. ‒