Fiender er vi
alle mennesker.
Vi lister om i livsmørket
og lurer paa hinanden.
Vi fanger med smil,
med elskov, med taarer.
– Bag sidder rovdyret
og hvæsser sine klør.
Ja, kommer selv nogen
i sjælenes kirke,
da bryder der hyæner
fra de hvideste kor.
Fiender er vi,
vi stakkels mennesker,
som lister om i livsmørket
og lurer paa hinanden