Jeg lagde mig under et furutræ
med sækken bagved min nakke.
Og stjernerne sken mellem nålerne ned,
og månen stod lig' som på skakke.
Jeg sov bag en knat,
jeg drømte inat
en drøm, som var rigtig så snodig, at.
Jeg drømte, at jeg havde gård og grund
og deilige kuer i båsen
og tupper på tunet og griser i tro
og storvoxen furu i åsen.
Jeg løb bort i skog,
jeg græd i en krog,
jeg ønsked mig att i min fantebrog.
Så kom der en mand på et deilige skib
med sølverne master og spanter.
Jeg bytted med ham, og jeg seilede ud
alt over den dybe atlanter.
Jeg løb bort i skog,
jeg græd i en krog,
jeg ønsked mig att i min fantebrog.
Så kom jeg tilbars på det faste land,
der så jeg en gamp, som var prægtig.
Og skibet det gik, og gampen jeg fik,
jeg red som en oberst så mægtig.
Jeg red bort i skog,
jeg græd i en krog,
jeg ønsked mig att i min fantebrog.
Og gampen og jeg, vi red op på hei,
og der lod jeg gampen få rende.
Å nei, som han snufsed med snuden sin
og viftede glad med sin ende!
Jeg løb bort i skog,
jeg fandt mig en krog
og sovnede glad i min fantebrog.
Jeg vågnede under et furutræ
med sækken bagved min nakke.
Og solen den sken mellem nålerne ned
og henad den lynggrodde bakke.
Å, hei og hurra!
For nu er det dag,
og jeg er en frifant så hjertegla'!