Bølgerne ruller så tungt ved nat
langt ude på havsens vande. ‒
Der vifter ei vind, og der er intet seil,
der glimter ei stjerner i sjøens speil; ‒
men der driver lig mod strande.
Der flyder i natten et lysende skjær
histude på havsens vande.
Der driver en kvinde i silkerig dragt
med armene stivt over sjøerne strakt; ‒
et lig, som driver mod strande.
Men rinder da solen ved vinterdag
så rød over havsens vande,
da ligger en strime med skum igjen
og gynger hvid over sjøerne hen,
mens der driver lig mod strande.