Det var en drøm
En halvlys juninat. Et stille skjær
der svæved ind bag grønblege gardiner.
Den sidste lyd fra gaden længst var død.
Den sidste sangfugl taug
Da var det
du traadte sagte ind i stuen.
Du stod ved døren. Og jeg saa dig neppe.
Jeg sad urørlig – du stod stum og stiv.
Da kom du to skridt frem. Jeg saa dit ansigt,
der skimred hvidt i mørket, dine øine.
De mødte mine. Og de talte sammen,
de talte lenge sammen vore øine.
Du traadte nær. Du sagde intet ord.
Du knæled ned og trykked dine læber
imod mit bryst just der, hvor hjertet slaar,
– da frøs det gjennem alle mine nerver.
Det var, som i det kys din egen sjæl
ség ind i brystet som en langsom varme.
Det var, som kyssed du tilsidst mit hjerte,
og lig en blomst det foldede sig ud,
og alle blade skalv af pragt og glæde.
Da smelted det i sjælens mørke brønde,
og skjulte kildevæld sprang atter frem.
Det steg, det steg til hjerteblodet brast
i hede taarer frem fra mine øine.
Det var en drøm.