Tussedans over det dystre fjeld
tyst i den tusmørke dag.
Østenstormene tuder forbi
hui ‒! i et rasende jag.
Bragende bråt og skummende skavl
over det vildene hav.
Hexene rider i haukende tog
hver på sin sorte stav
. . . .
Men vi to, vi vil træde dansen inat,
og vi to vil drikke vor vin.
Og sølvspændesko skal du ha på din fod
du deilige kjæresten min.
Og du skal ha roser i håret, du,
og silke så hvid om din barm.
Og lad dem så spille sin fagreste slått,
du læner dig trygt til min arm.
Og vi to, vi vil træde dansen inat,
og vi to vil drikke vor vin.
Og vi to vil drikke vor egen skål
du deilige kjæresten min.