Der driver om hav en sølverdis,
det skinner i fjerne banker.
Dagen er oppe og natten død
med alle de tunge tanker.
Dagen er oppe og hanen Mons
staar paa kabysset og galer.
Og skibskatten vor, det luddovne bæst,
ligger i solen og maler.
Og gamle Hansen har faat sin dram
og slikker sig lunt om munden:
“Jeg mener, vi tar os et toddy
glaspaa dækket i morgenstunden.”
Verden den er saa kummerfuld,
saa rig paa kvide og jammer.
Men nu skinner sol over salten hav
og i vore brændende drammer.
Verden den er saa kummerfuld,
den eier kun graad og elende.
Men nu tænder Hansen sin snaddestump
og spinder sin saftigste ende.