Tusende gyldne zechiner
fik du i morgenskjænk,
tunge, dunkle safirer
med skarpe, solrøde stænk.
Dertil en silkekjortel,
stiv af sølverne spange,
rød som en skinnende lue
med folder, dybe og lange.
‒ ‒ Jeg har ingen gyldne zechiner,
men, aa, jeg har klingende sange. ‒ ‒
Det er, som mit bryst skulde sprænges
af brusende rythmers klange.
Og jeg har slet ingen safirer,
lødige og tunge og dunkle.
Jeg gir mine øienstene, ‒
saa sælsomt de skinne og funkle.
Jeg har ingen silkekjortel,
men jeg har en kaftan god.
Den farver jeg rød som en flamme
med alt mit brændende blod.