Judas, Judas, gamle jøde,
kom med figenbrændevin!
Jeg vil drikke, jeg vil drikke,
til jeg blir som markens svin!
Jeg var gladest, jeg var rigest
i det hele Østens land,
før profeten mig forbanded,
Allah røved min forstand.
Ræk mig skaalen, gamle jøde,
og jeg fluksens dig betaler.
Du skal faa alt, hvad jeg eier,
se! ‒ min moders smaa sandaler.
Er det lidet, naa, saa kan du
slæbe mig tiltorvs som slave,
og jeg gir min sjæl paa kjøbet,
den er Allahs egen gave.
Ja, min sjæl, den er en kostbar
lødig, blødende rubin,
dybest inde ligger der en
gylden, klingende zechin,
Dybest inde nynner der en
sang saa hvid og skjær og fin.
Judas, Judas, gamle jøde,
hidhen med dit brændevin.
Alt derinde er saa sælsomt
skjælvende og elskovsømt.
Judas, Judas, jeg vil drikke
til det sidste krus er tømt!