Skip to content
1871–1933

4. Jeg ligger paa leiet den lange dag

Vilhelm Krag

Jeg ligger paa leiet den lange dag og dækker mit hoved til. Der raser gjennem mit syge blod en feber, bankende vild.

Jeg er som de onde gjenfærd, der hader den lyse dag og lister nedad de trange smug med listende fodeslag.

Jeg gaar omkring husets mure og kysser de kolde stene og lytter til nattesusen i palmernes tunge grene.

Jeg sidder i lange nætter, mod murens rande jeg stirrer og farer sammen, naar æslets bjælder fra stalden klirrer.

Jeg kaster i kval mig paa jorden, og dækker mit hoved til. Der raser gjennem mit syge blod en feber, bankende vild.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
4. Jeg ligger paa leiet den lange dag · Vilhelm Krag · Poetry Cove