Jeg vandrede sent en aften
ind forbi Saadis brønd.
Jeg knælede ned ved min moder
og bad til profeten en bøn.
Jeg vandred ad dulgte stier
den lyse maaneskinsnat.
Græshoppen peb over sletten
fra havernes kaktuskrat.
Da dagen i øster dæmred,
kom jeg til mange grave.
Da vidste jeg, at jeg var fremme
ved eneboerens have.
For ude blandt straadækte tuer
ensom hans hytte staar.
Der lever han vinter og sommer
midt i de dødes gaard.