Hvis du ei har en ven, som du kan trøste,
og som i glæde du kan dele med,
hvad du i livet vandt af sorg og fred,
og sammen med ham livets frugter høste,
hvis du ei har et bryst, som du kan trykke,
et hjærte, du kan elske mer end dit,
mod hvilket altid du kan storme frit
og hos det nyde livets største lykke,
da læg dig rolig til naturens hjærte,
og la dig vie som dens glade brud,
da læges hurtig ensomhedens smerte,
og du har faat en ven, der ikke svigter,
men trofast mod dig hele livet ud
med glæde røgter venskabs skjønne pligter.