Skaal!

Hvad er det dog for en jammer, der følger i menneskets spor? Hvad er det dog for en jammer fra hjem, hvor mennesker bor?

Forpinte hjerner og hjerter skriger sin smerte ud og raaber ved osende kjerter i rædselens vaande paa gud!

Hvad er det dog for en klage, og hvad er dens maal, dens med? Skal atter vi mane tilbage Sodoma, hint svovlede sted?

Skal atter vi stille os klæde i sæk og aske paany for at vinde en selvgod glæde der høit over høieste sky?

Skal glansen ak livet slides, og sjelene samles i kor for at klynke om alt, hvad der lides i raaskabens sølede spor?

Skal menneskeslægten dukke sin nakke mod støvet ned og fyldes af svampede sukke om synd og om salighed?

Hvad er det dog for en jammer, der følger i menneskets spor? Hvad er det dog for en jammer fra hjem, hvor mennesker bor ?

Jeg har ei medynk med denne feighedens larmende kval, der tér sig som bange drenge under sin skjæbnes befal!

Spiller ei solens strenge, synger ei fugl i sky, smiler ei blomst paa enge, banker ei livet i by,

blusser paa kind og pande ei elskoven lige varm, og lokker ei fremmede lande eventyr frem i min barm?

Derfor jeg freidig svinger mit livsmods den fyldte pokal. Thi alt, hvad livet mig bringer, tilbage jeg bringe det skal.

Og flytter det end mine brikker bort fra det nære maal, jeg reiser mig dog og drikker med livet en skummende skaal!