Nu dødens klokke stille lyder
med vemod i din livsens kveld.
Den med en kjærlig stemme byder
godnat, det sidste, til din sjel.
Bered dig nu, som du kan bedst,
du snart vil være dødens gjest!
Fold sjelens vinger rolig sammen,
din flugt vil hurtig være endt.
Og bad du ei dit sidste amen,
saa gjør det, før det er for sent.
End har du tid, end kan det ske,
end kan du vinde sjelefred!
Men lar du døden paa dig kalde,
mens du dit hjærte lukker til,
da vil den sorte terning falde
som din gevinst i livets spil.
Da vil med sorg du gaa herfra
og sorgen med i graven ta.
Bøi derfor knæ, mens klokken lyder,
med vemod i din livsens kveld!
Bøi derfor knæ, mens klokken byder,
godnat, det sidste, til din sjel!
Snart vil dens stemme tie brat,
naar du er skjult af dødens nat.