Jeg elsker iorden med sin stjernehimmel,
dens stille lys, dens store fred.
Jeg elsker livet med sin rige vrimmel
af sorg og glæde, synd og kjærlighed.
Jeg elsker dig, min bror i nøden,
og dig, min glade følgesvend.
Jeg elsker livet, frygter ikke døden,
min sidste og min bedste ven.
Jeg gaar omkring med sang i sindet
og nynner skolskinsviser glad
og føier hver en dag til mindet
som blomster i en festlig rad.
Naar saa den sidste blomst er plukket,
jeg hænger kransen stille bort:
jeg levet har og glæden drukket,
om end min livsdag kun var kort!