Godnat, hver sjel, der kan glemme,
alt hvad du har lidt.
Godnat, hver sjel, der er fremme,
trods hvert feilgjort skridt.
Men driver du omkring alene,
og høster/du for brød kun stene,
ærbødig sænker jeg min hat:
godnat, min ven, godnat!
Cookies on Poetry Cove
We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.