Nu sommerens dage stille glider
som skyer for aftenens vind.
Snart fieldenes ranke, solgyldne sider
af høstnatten hylles ind.
Nu visner blomster ved alle veie,
og trækfuglen iler mod sør,
mens naturen reder sit vinterleie
og lukker stille sin dør.
Snart er af sommeren blot tilbage
erindringens fredede skat,
der bringer haab i de tunge dage
og lys i den lange nat.
Men har du samlet paa lyse minder
i sommerens deilige dag,
da sommeren atter igien du finder
bag vinterens taagelag.