Vel mødt, kammerater, til løftende stævne og strid
for dét, vi har viet vor hu og vor evne og tid, –
den tid, som gik svanger med brydning og gjæring
og fødte vor kunst, men kun gav den til næring:
en) fortsætte kampen,
to) middag paa Dampen,
tre) mod!
Vel mødt, du fra Hjørnet, fra Probst og fra Skagen og Rom,
og du, som, begyndende, venter af smagen din dom,
og I, som bestandig arbejder i skjorten
og ælter til kunst den olympiske lorten ‒
skaal, tak, for I mødte
til fællessags støtte,
vel mødt!
Som nu vi er væbnet, tilsidst vi nok prisen skal faa.
Vort folk vil vi vinde, ja X i avisen ogsaa.
Og selv om iaar deres miner er sure,
en anden gang gaar deres Jeriko-mure.
Lad os kun arbejde
og, trænges det, fejde, ‒
gaa paa!
Naar atter vi maa til Europa-færd skilles, da husk,
at hvis vi skal vinde, saa maa der ej spilles med fusk.
Kun livet og sandhed vil sejre i lengden;
alt andet gaar over i oljetryksmængden.
Til kamp mod det vamle
naturen os samle, ‒
vel mødt!