En mat refleks af hvælvets maaneblaa
mellem gardinets rand og karmen flyder
i sovekamret ind;
dens vage skin
i nattemulmets bløde graa
en stribevej nysgjerrig bryder
til lejet, hvor de unge to
nys mund mod mund, mens hjertet dump-lydt slog,
hvisked godnat. Ømt kind mod kind de vender . . .
I striben lyser tvende hænder
‒ en liden med en større sammenflettet –
som over lejets delingslinje lagt
sig hæver svagt og sænker sig i takt
med barmens bølgen under aandedrættet.