Intet er absolut rigtigt, ti alting er relativt galt.
Intet betyder: Et noget, og noget har ophav med alt.
Alt, som er til og som var og blir, det leved, før det blev født.
Stedse dét lever og øges og ændres, som kaldes for dødt.
Tiden og rummet er søskend, og begge er far til sig selv.
Begge fik form af det samme, det evige, vigende hvælv.
Formen er evigheds billed: den grænsefri, end løse rund.
Tiden og rummet og tanken har hvælvet til væg, tag og bund,
Taget er bunden og væggen, og væggen er bunden og tag.
Bunden har natten og maanen, naar taget har solskin og dag.
Luften gav urstof og kræfter til ild og til lys og til liv.
Livet er døden og livet og alting i indbyrdes kiv.
Før var du hist noget andet; nu venter du ændring her.
Du er et udkom af vand og af ild og af jord, berg og trær.
Blir du til muld, naar du dær, gir du vækst riget rodkraft og duft.
Dør du tilhavs og blir vand, blir du omsat i skyer og luft.
Alt er i dig, du i alt; naar du dør, blir du intet, dog alt.
Stjernen, som fødes og funkler, er stjernen, som stribende faldt.
Du er et udkom af lys og af ild og af jord, berg og vand ‒
Oldtids helleniske vismænd den tro kaldte Hen-Kai-Pan.