Vi smaa vi har trællet i sorg og i savn,
mens uret og haan vi har døjet,
og ventet og stundet mod lys og gavn
af det, vi har ryddet og pløjet.
Mod frihedstræet saa tidt vi saa
og sukked: kunde dets frugt vi naa.
Men nu, kammerater, nu siger vi stop.
Og hør nu, I rige og høje:
Nu vil og vi smaafolk i træet op,
vi lar os med affald ej nøje.
Vi blir ej mætte af smukke ord ‒
vi vil ha lighed og ret paa jord!
Ja lighed for alle, for kvinde og mand,
for loven, som storfolk kun trygger,
og ret til at nyde som folk det land,
vi daglig med næverne bygger.
Vi kræver af Jer med retfærds røst:
giv os vor del af vor friheds høst.
Vask af os den skamplet, at staten ved salg
faar priviligerede lemmer!
Vor frihed blir halv kun, til ved hvert valg
hver voksen til landsstyret stemmer.
Vi vil ha væk denne slaveplet.
Giv os vor dyrtkjøbte borgerret!