Hil Dig, Havets bolde Ridder!
Hil Din Heltefærd!
Veie over Valens Vidder
brød Dit blanke Sværd.
Hvor Din Drage Dybet rider,
drages dybe Spor:
Skarer i Dit Følge skrider
fra Din Fosterjord.
Hil Dig, gode, jævne Borger!
Hil Din Borgerdaad!
Kjendt det blev, Du stilled Sorger,
tørred Armods Graad.
Kjendt det blev, Du vilde virke
med, hvad Gud Dig gav
for Dit Land, – for Folk, for Kirke:
for det Godes Krav.
Hil Dig, stærke, tro Arbeider!
Hil Din Dont og Daad,
naar Du virker, naar Du veider,
naar Du grunder Raad!
naar Du deler det, vi døier,
bærer vore Savn!
naar fra Kamp Du gaar med Seier
hjem fra Hav til Havn!