Til Tak nu skal Tonerne lyde
i Festens flygtende Stund!
Ja, Tonen faar friste at tyde
det stammende Ord i vor Mund.
Vi føler det mer, end vi melder,
hvor Lykken os følger med,
hvor Kjærligheds Kilde udvælder
saa villig for Barnets Fjed.
Den strømmer i evige Floder
fra Lysenes Fader ned,
den sprudler hos Fader og Moder,
den risler i Skolens Fred.
Og Barndommens yndige Have
den signer med Frugtbarhed:
Al Aandens og Hjertets Gave
den fødtes af Kjærlighed.
Saa ved vi og, hvorfra det stammer,
hvad her idag vi har mødt.
Saa hviler i Hjertekammer
det Dagens Minde ei dødt.
Thi, som vi her Alvor har leget,
kan Leg blive Alvor igjen:
Er vi ei for Barndommen sveget,
vort Land vi ei svigte som Mænd!