Høitid i Hallen
Sangens Tone bærer.
Vies Pokalen
da vor Jubellærer,
Tonen skal lyde,
Mindeskaren byde
Stevne i Høitidens Stund.
Se, hvor de møde
frem fra Tider rundne –
bitre og søde
i Forsoning fundne.
Skjæbnernes Mester
alle Traade fæster
sammen som Kjærligheds Gud.
Haab være hærget,
lyse Drømme dalet, –
da er dog berget
Ungdomsidealet,
naar i sin Gjerning,
trods hver Lykketerning,
Manden i alt findes tro.
Derfor Din Pande,
bolde Jubellærer,
Præg af det sande
Livsmod endnu bærer.
Derfor sig samle
Unge med de Gamle
om Dig med blottede Haar.
Ungdommens Ager
Gud Dig gav at dyrke.
Modning den tager
af Dit stille Virke:
Pligttro at være,
Retfærds Frugter bære
lærte Dit Ord og Din Færd.
Tak for dit Virke,
gamle Ungdomslærer!
Mænd fra sit Yrke
Vidne for Dig bærer:
Agtelsen fandt Du,
Kjærligheden vandt Du,
vokset paa Sandhedens Grund!