Hvor dæjligt! O, se!
Det tindrer i Stjerner og glitrer i Sne;
det lyser i Skjønhed og blinker
i himmelske Toner og vinker.
Saa stille det er; –
alt hviler i Evighedskjerternes Skjær ;
kun Skovsusets Salmesang stiger
fjernt hen i de evige Riger.
Jeg elsker din Fred,
o, iskolde Nat, som du sænker dig ned;
din himmelske Skjønhed mig drager;
din evige Aand mig betager!