Sneen ligger saa klar og hvid,
og Granen staar smykket i højen Lid,
og Stjernerne blinke;
saa dejlig de vinke
mod Himlen ved Julekveldstid.
Fra Gaard og Hytte lyser det ud,
og Glædens Engle kommer fra Gud;
de sagte neddale
til Hytter og Sale
med Julens livsalige Bud.
Og Kvelden sænker sin stille Ro,
og Spurvene kvidrer ved Laavebro;
i jublende Flokke,
hvor Negene lokke,
i Julekveldsglæde de bo.
Og liflig ud over Land og By
det kimer fra Kirketaarn imod Sky,
og Sangene toner
om Livets Forsoner
saa dejlig, saa himmelsk paany.