Det mindste Frø
kan ikke dø,
ej nogen Kime tabtes; –
til gjenfødt Flor
igjen det gror;
fra Evighed det skabtes.
Fra Evighed
som Skabersæd
med Stempel af Guds Tanke
fra Vaar til Vaar
i Blomst det staar
og bryder Dødens Skranke.
Mod Lysets Hjem
det higer frem,
og altid skal det hige,
igjen paany
i nyfødt Gry
igjennem Slægter stige
Som Suk mod Gud,
som Folden ud
af Skud mod Evigheden
i Livets Trin
fra Tind til Tind
imod Fuldkommenheden.